En statistisk-lingvistisk undersøgelse

Siden oplysningstiden har flittige forskere samlet data fra hele Bibelen. Man har talt forekomster af forskellige ord, hvor de forekommer, hvor ofte de forekommer, i hvilke former de forekommer osv. Store, grundige konkordanser er blevet lavet, og bibelforskningen har haft stor gavn af dette. Mængden af data er enorm, men mulighederne for at finde mere komplekse sammenhænge i disse data har været små. Først ved fremkomsten af moderne computere har omfattende statistiske analyser af sådanne sammenhænge været mulig.
I Genesis an Authorship Study gøres et forsøg på at bestemme forfatterspørgsmålet i Genesis. Først bestemmes nogle forskelle mellem filologi og lingvistik.¹⁵ Filologi arbejder med et sprog på et bestemt tidspunkt, med dets ideer, historie og litteratur. Anderledes forholder det sig med lingvistik, som kun beskæftiger sig med et sprogs mekanismer og strukturer. Disse kan være specifikke for et enkelt sprog, men kan også gælde for mange sprog som f.eks. Grimms love om lydforskydning i indoeuropæiske sprog. Lingvistikken beskæftiger sig med begreber som fonetik, morfologi, syntaks og ofte (men ikke her) vokabular og semantik. Generelt er lingvistik ikke interesseret i de ideer, som udtrykkes i et givet sprogs litteratur, men i formelle aspekter. Således kan man sige, at hvor filologi hører til humanistisk videnskab, kan lingvistik betragtes som hørende til den eksakte videnskab.
For at neutralisere forudfattede meninger vil den her omtalte lingvistiske undersøgelse af Genesis se bort fra tekstens åndelige budskab¹⁶ og semantik. Tekstkarakteristika, som skal kunne være objektive, kommunikerbare og tvingende, skal være præcist tællelige og målelige, og sådanne karakteristika findes. De findes endog der, hvor svagheden i kildehypotesen ligger: i det stilistiske udtryk. I det ovennævnte citat af Pfeiffer er det stilistiske observationer, som gør ham i stand til at skelne mellem de forskellige kilder, men de stilistiske karakteristika, som betegnes med ord som ‘transparent’, ‘spontant’, og ‘kedeligt’, er i høj grad subjektive bestemmelser. Når ordet stil anvendes i forbindelse med lingvistiske udtryk, må man ikke forveksle dette med en mere almindelig og ofte upræcis anvendelse af ordet. Stil i forbindelse med statistisk lingvistik kan være det talmæssige forhold mellem aktive og passive verber, gennemsnitlig ordlængde i sætninger, forholdet mellem normal og omvendt ordstilling, mønstret i anvendelsen af finitte og infinitte verbalformer osv. Disse mere eller mindre komplicerede relationer kan måles og sammenlignes.
Der er dog også en anden form for stil, som en lingvistisk undersøgelse af tekster ikke kan se helt bort fra, nemlig den litterære genre. Det er ikke hvad som helst, der umiddelbart kan sammenlignes: digt og prosa vil f.eks. udvise stor forskel i lingvistisk stil, selv når forfatteren er den samme. En sammenligning af Goethes digtning med hans Farvelære ville f.eks. vise store lingvistiske stilforskelle, som kunne forlede til antagelsen af en Proto- og en Deutero-Goethe!
Statistisk lingvistik er en relativ ny videnskab, men den er blevet anvendt til undersøgelse af forfatterskaber før.
I en undersøgelse,¹⁷ som skulle afprøve og demonstrere metodens anvendelighed, har man anvendt tekster af kendte forfattere: Man har taget to udsnit på 10000 ord fra hver af forfatterne Herder, Goethe og Kant, alt sammen prosatekst. Udsnittene fra de samme forfattere blev sammenlignet med hinanden, ligesom udsnit fra forskellige forfattere blev sammenlignet: Herder A og B viste en sandsynlighed for, at forfatteren er den samme (homogenitetsprobabilitet) på 70,5%, Goethe A og B på 21,5% og Kant A og B på 8,7%. Det er måske ikke så store tal, men sammenligninger mellem tekster af forskellige forfatterne viste betydeligt mindre tal på 10^-20 og mindre.
I den hebræiske Bibel er undersøgelser af andre skrifter end Genesis blevet foretaget. Her har metoden ved undersøgelser af Esajas vist de samme skel mellem Proto-Esajas og Deutero-Esajas, og bekræftet de hypoteser, som langt de fleste forskere mener at kunne se ved hjælp af mere traditionelle metoder.
An Authorship Study er en meget teknisk bog med masser af tabeller og skemaer samt omfattende overvejelser om statistisk metode. Disse ting vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men blot kort ridse op, hvad der er blevet sammenlignet, og hvilke konklusioner, man er nået frem til.
Først har man delt Genesis op i de dele (‘forfattere’), som man ønskede at sammenligne: J, E og P. Her har man holdt sig til, hvad der er generel enighed om, og enkelte kapitler, som er meget vanskelige at bestemme, er ikke medtaget. Ønsket om kun at sammenligne, hvad der er generel enighed om at tilskrive bestemte kilder, tilgodeser kildehypotesen, for hvis man sammenligner hvad som helst med hvad som helst, ville forskellen ikke blive noget som helst.
Derefter har man registreret de lingvistiske stilelementer, og til sidst har man delt teksten op i tre typer stof: fortællestof, menneskers direkte tale og Guds direkte tale, for at sammenligne ens typer. Når det drejer sig om de to sidste former for opdeling af tekster, findes der ikke så store muligheder for uenighed, men skulle der forekomme forskelle f.eks. i opfattelsen af grammatiske former eller andre stilelementer, gør det ikke noget, blot de forskellige tekster bliver registreret og målt på den samme måde.
Ved hjælp af lingvistisk statistisk metode har man sammenlignet samme typer stof mellem forskellige ‘forfattere’. Konklusionen blev, hævder man, at der er en meget stor sandsynlighed for, at tekststykker tilskrevet J og E er skrevet af samme forfatter(e). For P-stoffet derimod gælder, at det var noget forskelligt fra det øvrige stof, hvorfor man ikke kunne afgøre, om det var skrevet af samme forfattere eller ej. Det bliver dog nævnt, at udvælgelseskriterierne for P-stof i sig selv medfører, at der vil være forskelle på dette og andet stof, selv om forfatteren måtte være den samme.
Brugen af statistik er uvant for de fleste, og den statistiske metodes præsentation af resultaterne som probabilitet med en vis talangivelse er det også. Det kunne måske få nogle til umiddelbart at afvise metoden, men det er ikke rimeligt, for man har heller ikke før vha. andre metoder kunnet bevise teorier, kun sandsynliggøre dem.

Efter ovenstående korte gennemgang¹⁸ af en vanskeligt gennemskuelig metode, som dissekerer tekster til mindste detalje uden at tage (subjektive) hensyn til ords betydning, men kun hensyn til (objektive) tællelige, stilistiske træk, vil jeg præsentere en metode, som arbejder med betydning – med opmærksomheden rettet mod enkelte ord eller små enheder – for at finde en sammenhæng i store passager, ja i hele Genesis.

15. Der gives ikke nogen uddybende definition af de to begreber, hvis betydning på mange områder overlapper hinanden. Men det bestemmes, hvilken form for lingvistik undersøgelsen gør brug af.
16. ‘Spiritual message’. Det skinner flere steder igennem, at An Authorship Study ikke kun er skrevet af lingvister, statistikere og lignende, men også af (jødiske) teologer, som i forvejen betragter Genesis som en enhed, og som måske ønsker at anvende en statistisk undersøgelse, som bekræfter dette, i apologetisk øjemed. Dette diskvalificerer efter min mening ikke undersøgelsen på forhånd: Selv om der på den ene side måtte være en vis forudindtagethed, kan på den anden side en solid videnskabelighed sikres af ønsket om apologetisk anvendelighed.
17. J. Lauter and D. Wickmann, "Méthodes d’analyse des différences chez un ou plusieurs auteurs", Cahiers du centre de Recherche et d’Applications Linguistiques, 1ére série, 2 (1967), p. 16-34.
18. I "Genesis: An Authorship Study and Current Pentateucal Criticism" (i Journal for the Study of the Old Testament 42, 1988, ss. 3-18.) gennemgår G. J. Wenham metoden lidt mere udførligt, end jeg har kunnet gøre ovenfor. Her kritiseres An Authorship Story for at ignorere, at en række forskere som f.eks. C. Vestermann, J. van Seters og andre faktisk er i gang med et opgør med kildekritiken i Genesis. Ligeledes kritiseres det, at der konkluderes for vidtrækkende, når nu metoden kun kan sandsynliggøre nogle forhold: "All these reservations notwithstanding, and with all due respect to the illustrious documentarians past and present, there is massive evidence that the pre-Biblical triplicity (nemlig J, E og P-kilderne) of Genesis, which their line of thought postulates to have been worked over by a late and gifted editor into a trinity, is actually a unity" (An authorship Story, s. 190).