![[ lyt (mp3) ]](images/mp3.gif) Prædiken til konfirmationer* omkring Store
Bededag,
Matt. 7,7-14
Sct. Marie kirke d. 2. maj 2004, kl. 9.30. (15, 369, 484, 323, 787)**
Broager kirke, d. 7. maj kl.
11.00 (749, 192, 441, 369, 787)
og d. 9. maj kl. 10.30 (331, 192, 441, 369, 787)
Dette hellige evangelium
skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Bed, så skal
der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For
enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes
der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et
brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde,
kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som
er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil,
at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og
profeterne.
Gå ind ad den snævre port;
for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er
mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke
den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«
”Nej, du må
ikke! Ka’ du så høre efter!”, hørte jeg en mor sige til sit barn, da jeg var ude
at handle. Barnet havde sikkert plaget om et eller andet, men moren ville ikke
købe det. Og det var nok meget fornuftig, for hvis ikke moren sagde nej til
barnets forslag, kunne indkøbsvognen hurtig blive fyldt op med gode sager, som
altså bare ikke var nødvendige: slik, chips, legetøj, alle den slags fristende
ting, som står på de nederste hylder i forretningen tæt ved kassen, der hvor man
står og venter på, at det bliver ens tur til at betale.
Det er tit, at forældre må
sige nej. Også, når børnene er blevet store og mere udspekulerede i den måde, de
plager på, må forældrene sige nej. De siger nej af forskellige grunde. Nogle
gange er grundene ikke ret gode: forældrene siger nej, fordi de bare er blevet
vant til at sige nej, men de har måske ikke engang hørt efter, hvad der blev
spurgt om, eller de er stressede og tænker på noget helt andet.
Andre gange er afslaget
mere velbegrundet: Det, som børnene beder om, er simpelthen ikke sundt for dem.
Fx bør junk-food ikke erstatte rigtig mad alt for ofte. Eller det er måske bedre
at spare sammen til noget rigtig godt og vente og glæde sig til at få det frem
for at købe noget billigt ragelse hele tiden. Og i hvert fald er det vigtig at
lære børn, at det vigtigste, man kan få i denne verden, ikke er det, som man kan
plage sig til og købe for penge. Det handler følgende historie om:
En lærer stod foran sine
elever. Da timen begyndte, tog han et tomt syltetøjsglas, som han fyldte med
store sten. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han eleverne:
”Er glasset fyldt nu?” Alle var enige om, at det var det.
Så tog læreren nogle
småsten frem. Dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede
det. Derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne mellem de store sten. Da
glasset var proppet til kanten, spurte han eleverne igen: ”Er glasset nu fyldt?”
Alle var enige om, at nu var det fyldt.
Derefter tog læreren en
æske med sand op og hældte sandet ned i glasset mellem de sprækker, der stadig
var mellem de store sten og småstenene. Og alle var enige om, at nu var
glasset fyldt.
Så tog læreren en cola frem, som han havde holdt skjult under bordet, og
hældte hele indholdet ned i glasset, hvor væsken fyldte den mindste plads op
mellem sandkornene. Da grinede eleverne.
”Nu”, sagde læreren, ”vil
jeg gerne have, at I forestiller jer, at dette glas er jeres eget liv! De store
sten er de betydningsfulde ting i jeres liv, - jeres far og mor, jeres søskende,
jeres familie, et godt helbred, jeres venner, jeres viden og jeres kunnen. Alt
det, der får jer til at føle, at I har et fuldt liv, selvom I ikke skulle have
så meget andet.
Småstenene er andre knap så
vigtige ting, såsom cykel, mobiltelefon, modetøj, computer, stereoanlæg osv. Og
sandet er alt det andet.
Se, hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten
og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt jeres tid og
energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til store og betydningsfulde
sager.
Vær opmærksom på hvilke
ting, der er vigtige. Besøg din familie, vær en god kammerat, pas på i
trafikken, spis ordentlig mad. Alligevel vil der fortsat være tid til
fritidsinteresser, en tur på Macdonnald eller en god video og alt det
andet ”sand og småsten”.
”Fyld først dit liv med
store sten - ting der virkeligt betyder noget og hold styr på, hvad der skal
prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!”
Da læreren var færdig, var
der dødstille i klassen. Så rakte en pigerne hånden op med et forundret udtryk i
ansigtet og spurgte: ”Hvad så med sodavanden?”
Læreren smilede. ”Jeg er glad for, at du stiller netop det spørgsmål. Det betyder
såmænd bare, at uanset hvor fyldt dit liv forekommer dig, så skal der altid være
plads til en cola med vennerne…
”Nej, du må ikke! Ka’ du så
høre efter!” – måske er der stadig nogle af jer konfirmander, som hører jeres
forældre sige sådan. Jeg håber faktisk, at jeres forældre er gode til at sige
nej, for I er gode til at spørge om en masse ting, som man bør sige nej til de
fleste gange. Hvor tit har jeg ikke hørt: ”Må vi ikke se en film? Hvad får jeg
for det? Så skal vi ha’ før fri!”
Men grundlæggende er
forældre ikke nej-sigere. Forældre hader at sige nej til deres børn og gør det
kun, fordi det er nødvendigt, eller fordi de synes, at det er bedst for børnene.
Ellers er forældre ja-sigere. Lige fra de har fået barnet og holdt det ind til
sig og kigget det dybt ind i øjnene, har de sagt ja: Ja, jeg elsker dig! Ja, jeg
vil passe på dig. Ja, jeg vil gøre alt for dig.
Og forældrene vil hjertens
gerne opfylde barnets bønner. I den første tid er barnets bønner bare skrig, og
forældrene skal så finde ud af, om barnet skal skiftes, sove eller spise. Senere
skal barnet underholdes, for med alderen bliver det bedre og bedre til at kede
sig. Og hele tiden, mens barnet vokser op, gør forældrene de ihærdigste forsøg
på at identificere og opfylde deres børns behov bedst mulig.
Ligesom ganske almindelige
forældre er opsatte på at opfylde deres børns behov og bønner, således er vor
far i himlen det også. Gud hører os, og Gud er grundlæggende ja-siger. Synden og
døden og løgnen og alt det, som ødelægger livet, siger Gud nej til, men os siger
Gud ja til: Ja, jeg elsker dig! Ja, jeg vil passe på dig. Ja, jeg vil gøre alt
for dig.
Gud hører vore bønner. Både
dem, vi ber’ og måske også dem, som vi ikke fik bedt. Og Gud kender vore behov:
behov for kærlighed, behov for tilgivelse, behov for at være kendt.
Og vi kender Gud gennem
Jesus. Jesus, som gik omkring på sine flade sandaler som et almindeligt menneske
mellem mennesker af alle slags. Han var med der, hvor der var fest i huset og
sørgede for, at der var vin nok. Og han hjalp de fattige og syge og hang ud med
dem, som ingen andre regnede med eller ville være sammen med. Han gik på vandet,
og han udførte mirakler.
Og Jesus lærte sine
disciple at følge det samme spor, at være opmærksomme på hinanden, at dele, at
elske, at tilgive.
Og Jesus blev forfulgt af
magthaverne og dem, som bare tænkte på sig selv. Man slog ham ihjel. Men han kom
tilbage, tilbage fra de døde.
Han kom tilbage til os og
sagde:
Jeg kende alle dine tanker
og ser dig lige ind i dine øjne, for at du skal vide, at jeg elsker dig
på trods af alle løgne.
Og jeg vil gi’ mit liv for
dig for vise dig, hvem der er boss. Jeg vil tilgive dig og elske dig, derfor hang jeg på mit kors.***
Amen.
| * |
På hver konfirmands stol er før gudstjenesten lagt lille gave, en sten, givet i håbet om, at
konfirmanderne fremover i deres liv vil huske at
lægge vægt på det væsentlige, de store sten i livet. |
| ** |
Konfirmanderne har selv valgt salmer. |
| *** |
Slutningen af prædikenen er inspireret af sangen ”If I Was Jesus” af countrysangeren Toby
Keith fra CDen ”Shock'n Y'all”. Se tekst og oversættelse.
|
|