| |
Interview i DR-Syd
  |
|
9.
feb. 2007 07:58 Syd
Du behøver
ikke stå tidligt op søndag formiddag for at
kunne høre præstens prædiken. Nu kan du høre dem
på podcast.
Læs mere
eller
lyt...
|
|
|
| |
|
Her nogle overvejelser over, hvordan prædikener skal være eller ikke skal
være - ikke nogen samlet lære, men nogle spredte ideer og tanker.
En prædiken skal høres i kirken
Det er mere oplagt, at en prædiken skal høres i kirken, end at en film
skal ses i biografen, for det er i kirken i forbindelse med gudstjenesten
med bøn, bibellæsning og lovsang og meget mere, at prædikenen har sin rette
plads. Og det er i kirken, at den, som hører prædikenen, har sin rette
plads, rettet ind sammen med de andre mod at høre, hvad Gud måtte lade
prædikanten sige netop ved den gudstjeneste, som holdes her og nu.
En prædiken skal holdes i et sprog, som er til at forstå
Den klare formulering bunder i den klare tanke. Er der for mange uklare
tanker i prædikenen, må prædikanten tænke mere og bedre under
prædikenforberedelsen.
Fremmedord og teologiske fagudtryk hører ikke til i en prædiken
Dette betyder ikke, at de tanker og den teologi, som disse fremmedord og
fagudtryk handler om, ikke skal udtrykkes i prædikenen, men det betyder, at
de skal omformuleres og formidles på godt og enkelt dansk.
- ord som ender på -logi, bør ikke bruges.
- græske og hebraiske ord bør ikke forklares. Vil man forklare noget om
forskellen på agape og eros, bør man gøre det på dansk.
- man bør ikke nævne fx, at man et sted anvender den gamle
bibeloversættelse, fordi den er bedre, for det kan tilhøreren ikke
forholde sig til. Overvejelser om oversættelser og tolkningsmuligheder
hører til under forberedelsen, ikke i prædikenen.
Man skal undgå ”prædikenens år 2000-problemem”
Det er ikke det opreklamerede og snart glemte computer-problem med
skiftet til år 2000, som det drejer sig om. Derimod er det den afstand til
de bibelske begivenheder, som prædikanten har og afslører, når hun siger:
”Dengang Jesus levede for 2000 år siden”. En sådan og lignende formuleringer
forårsager straks, at tilhøreren føler sig fremmedgjort - eller mere
præcist, at tekst og budskab bliver fremmed og uvedkommende.
Det bliver ikke lige godt hver gang
Prædikener bliver ikke altid lige gode. Selv hvis forberedelsen har
været lang og grundig, kan det ske, at resultatet ikke står mål med
indsatsen. Det må man vænne sig til både som tilhører og som prædikant, for
kvaliteten vil svinge, og ingen prædikant kan til stadighed prædike bedre
end sit eget gennemsnit. |
