Johnny CashHalf a
mile a day
fra albummet Personal
File (Spoken) One night after a concert
I walked through the streets of the town and came upon a little church. The
service was over but the testimonials had just begun. People caught up in the
spirit of the night just didn’t want to leave. So I stepped inside the door and
sat down by a little old lady in the back.
A man stood up in front and said “I
just want all of you to know that I’m going straight to heaven as fast as I can
go like an arrow shot from a bow.” Then he sat down. Another man stood up and
said “I’m sailing right straight into heaven like a giant clipper ship. Sailing
on a sea of blue and nothins gonna deter me or keep me from that safe harbor.”
He sat down and another man stood up and said, “I’m flyin into the portals of
heaven on silver wings. Sailing over all the troubles and trials down below.
Straight on in.” Then he sat down.
The little lady beside me made it to
her feet slowly and all got quiet as she raised her face not to the preacher or
the congregation but toward heaven and prayerfully said:
I’m coming Lord for my heavenly reward
I’m on my way to you can you see me coming through?
Through clouds of persecution and stumbling on the way
But I expect I’m makin bout a half a mile a day.
The road to heaven doesn’t have a rapid transit plan
Its one way with no changes goin to the promised land
But I believe that if I heed the things He had to say
Even I might get to heaven at a half a mile a day
Lord when I let you lead, I don’t make any speed
cuz I have to stop and touch the one’s who need so much
And then sometimes others pull me off of your narrow way
And by my mistakes I barely make a half a mile a day
The road to heaven doesn’t have a rapid transit plan
Its one way with no changes goin to the promised land
But I believe that if I heed the things He had to say
Even I might get to heaven at a half a mile a day
|
|
Lidt efter lidt
En aften efter en koncert vandrede jeg gennem byens gader og kom forbi en lille
kirke. Gudstjenesten var egentlig forbi, men folk var begyndt at give
vidnesbyrd. Det var som om, ånden den aften fik dem til at blive. Så jeg
smuttede ind af døren og satte mig ved siden af en gammel dame på bageste
række.
En mand oppe foran stod frem og sagde: ”Jeg vil
bare fortælle jer, at jeg er på vej mod himlen så hurtigt, som jeg kan, som en
pil skudt fra en bue.” Så satte han sig ned. En anden mand stod op og sagde:
”Jeg sejler lige ind i himlen som et stort skib. For fulde sejl hen over
bølgerne, og intet skræmmer mig eller hindrer mig i at komme sikkert i havn.”
Han satte sig ned, og en anden mand rejste sig op og sagde: ”Jeg flyver ind ad
himlens porte på sølvvinger. Jeg svæver let hen over alle bekymringer og besvær
lige ind i himlen.” Så satte han sig ned.
Den lille dame ved siden af mig rejste
sig langsomt, og alle holdt vejret i stilhed. Hun vendte sig ikke mod
prædikanten eller menigheden, men løftede sit blik mod himlen og bekendte:
|
Jeg søger Guds Søn og den
himmelske løn Jeg er på vej! Ka’ du se,
jeg slider mig frem mod dig? Ad modgangs stier og med
snublende skridt, Men jeg kommer frem - sådan lidt efter lidt!
På vejen til himlen kører ingen IC3. Undervejs til det forjættede land kan alting ske. Men jeg tror, at hvis jeg lytter til hans ord,
og følger hans skridt.
Så kommer selv jeg i himlen
lidt efter lidt!
Herre, når jeg lader dig
lede, så må jeg holde farten
nede, Så jeg kan stoppe og gribe
den, som jeg ser, er i
knibe. Og nogle gange, så er det
mig selv, der er ude i noget skidt. Og pga. mine fejl, kommer jeg kun frem skridt
for skridt.
Ja, på vejen til himlen kører ingen IC3. Undervejs til det forjættede land kan alting ske. Men jeg tror, at hvis jeg lytter til hans ord,
og følger hans skridt.
Så kommer selv jeg i himlen
lidt efter lidt!
|
|