Dan Turell:
For meget, mand (Det er ikke let) 1979

det er ikke let
de fleste synes ofte
at det hele simpelthen bliver for meget
og standser midt i deres aktiviteter
fordi det ikke er let at være dem
og hvis bare de andre foretog sig lidt mere
og hvis der bare var lidt mere drøn på dem
så var det ikke altid så nødvendigt
at man selv kørte det hele

det er ikke let at være en selv
og hver gang man kommer til at tænke sådan
så skal man prøve at skifte sig selv ud med en anden
og vælge et billede af hverdagsdanmarkshistoriens richsalbum
og forestille sig hvordan det er at være vedkommende

tænk på hvordan det er fx at være enlig mor
det er ikke let at være enlig mor
så bor man i sådan en toværelses atriumsgård i Tåstrup med offentlig boligstøtte
og alle andre omkring en er også enlige mødre eller fremmedarbejdere
og man får aldrig en chance for at komme hjemmefra
for børnene er der jo altid og kræver en fuldstændig
og henne på reolen står stadig billedet af ham man fik dem med
og som man troede det virkelig skulle blive til noget med
og som nu ikke engang gider komme og se til dem engang imellem i weekenden
og man er altid helt alene med sine egne tanker
og når det endelig lykkes at få nabomoren til at tage børnene en aften
så man kan komme lidt ud i byen
og når man så for en gangs skyld ikke går alene hjem
så bliver fyren altid panisk og farer ud af vinduet når han hører ungerne
eller også regner han med at han lige kan komme og knalde og forsvinde
fordi enhver ved at en enlig mor er et let offer
det er ikke let at være enlig mor

Og hvis det så endelig er lykkedes og man har truffet en fyr
og man kan li’ ham
og man kan forstå hvad hinanden snakker om
og man kan holde hinanden i hånden
og se hinanden ind i øjnene
uden at føle sig som Ghita Nørby og Ebbe Langberg i et lystspil fra Nordisk Film 1960
og han er ikke bange for børnene
og de kan li’ ham og spørger selv om de må kalde ham far
og man er ved at planlægge sommeren sammen
8 dage sydpå
og for første gang skal man være sammen hele dagen
kun han, hun og børnene
og så er det at brevet kommer dumpende ind af brevsprækken en morgen
brevet fra hans kone der fortæller at han har 4 børn i Herlev
og ikke får skilsmisse og ikke kommer oftere
og når det brev kommer
så er det ikke let
at være enlig mor
Men det er heller ikke let at være det postbud
der skal smide brevet ind af sprækken
postbudet ved hvad der står i det
postbudet ved hvad der foregår i gaden
postbudet har set fyren køre væk så mange morgener i sin lille beskidte grønne Peugeot
postbudet har sine anelser
og han ville så gerne skåne den enlige mor
men han er nødt til at passe sit job og smide brevet ind
ellers går det ud over hans familie
postbudet startede i sin tid muntert fløjtende på jobbet og glædede sig til at bringe folk breve
men efterhånden har han dårlig samvittighed over det
han synes ikke han bringer andet ud end skidt
han synes det hele er reklamer for det lokale supermarkeds trikinbefængte udsalgssvinekød
eller politisk propaganda eller rykkere
eller intetsigende idiotkort fra Mallorca
om at solen skinner og vinen er billig
og jeg bor bag det vindue der er afkrydset på hotellet på forsidebilledet
og postbudet synes ikke at det gør nogen stærkere eller klogere
og når man først har set i øjnene hvad det er man bringer ud
så er det ikke let at værepostbud

og postbudet ser misundeligt over på vinduespudseren
der står og blanker ruder i kareen overfor
og ønsker han var ham
men det er heller ikke let at være vinduespudser
og skulle stå der på en 10 meter høj stige og balancere med sæbe og klude og vand i al slags vejr
og det er endda ikke det værste
for så er der alle de varme og villige hjemmegående forstadshusmødre
der bare venter på en vinduespudser at forføre
for de har al den tid den enlige mor ikke har
og vinduespudseren kan komme ud for 16 til 18 af den slags på en almindelig arbejdsdag
og det er de færreste mænd der kan klare det
og så er det heller ikke let at være vinduespudser

Og det er ikke let at være avismand
det ser så let ud udefra
bladene ligger bare i en bunke på disken
og de koster stort set det samme
og kunderne siger selv om de vil ha’ BT eller Aktuelt eller Politiken
men når man så står der bag disken
så kan man ikke lade være med at se på de aviser
og de indeholder ikke andet end vold og mord og modbydelighed
og man synes det smitter
og man synes der lægger sig et stort gråt lag over en af vold og mord og modbydelighed
og man bare går rundt i det altid
og så er det ikke engang let at være avismand
og det er heller ikke let at være kunde og komme ind til en avismand
og skulle vælge mellem forskellige former for vold og mord og modbydelighed
fordi det er alt hvad der er at få
og det er heller ikke let at være journalist
og finde vold og mord og modbydelighed hver dag
for det er det eneste folk gider læse
og altid er der næsten ingen vold og mord og man skal helt ud i omegnen for at finde så meget som et knivstikkerdrama blandt fremmedarbejdere
så er det ikke let at være journalist

og det er ingen gang let at få en lejlighed i dag med den boligspekulation der er
og det er ingen gang let at være boligspekulant med det EkstraBlad der er
ikke let at være EkstraBlad med det BT
ikke let at være BT med de typografer
ikke let at være typografer med de fagforeninger
ikke let at være fagforening med det Socialdemokrati
og før i tiden ku’ man da i hvert afld blive luder eller trækkerdreng
hvis man ikke kunne klare andet
men nu har man den såkaldte frie kønsmoral
og det bevirker at alle mulige skruebrækkere kommer og blander sig til lavpris eller grartis
og så er det ikke engang let at være luder mere
det er ikke let at være nogen

og de der er nederst og gør det hårde og beskidte arbejde
de tænker så tit at det må da være let at være dem der er oppe
dem man ser på tv og færdes i ugebladenes blitzlys
og det er heller ikke let at være dem
det er ikke let at være Frank Sinatra og skulle ind på scenen i Las Vegas med et alkoholbombet baghoved
og skulle forsøge at huske ordene til yes sir, that’s my baby
mens mafiosoerne venter med maskingeværerne i kulissen
det er ikke let at være Muhammed Ali
og opdage at man vågner om natten ved at man trykker sig selv i hånden og siger vi er den største
det er ikke let at være Gustav Winckler og stå i Nustrup Forsamlingshus
og se det er regnfuldt og tåget og der kommer ikke til at gå noget fly i nat og der bliver ikke noget med at se
familien og det bliver det lokale missionshotel med bibelen i natskuffen
og så alligevel vende sig om mod publikum med et charmerende smil og synge
Gem et lille smil til det bliver gråvejr
det er ikke let at være Erhard Jacobsen
hvad nu hvis stemmebåndet knækker midt i en transmission
og hvad nu hvis Røde Mor holder op med at spille
det er ikke let at være Gasolin og partout hele tiden skulle indtage USA
det er ikke let at være Gasolin når Shu-Bi-Dua indtager Danmark
imens man forsøger at indtage USA
det er ikke let at være Shu-Bi-Dua og have indtaget Danmark og vide at USA venter
det er ikke let at være Dronning Margrethe og skulle åbne en udstilling hver dag
og så begynder Klaus Rifbjerg ovenikøbet at drømme om en
det er ikke let at være nogen
det er ikke let for nogen
det er ikke let for nogen

og fordi det ikke er let for nogen
sker det så tit
at det bliver for meget
pludselig bliver det for meget for en eller anden
et postbud eller en popmusiker eller en portør
pludselig kan man ikke klare det mere
og det hele slår klik for en
pludselig ligner det hele en stor slimet paranoid sammensværgelse
hele livet igennem er man bare blevet proppet ud og ind af skoler og arbejdspladser som det passede andre
man har altid bare skullet bukke og skrabe bare for at betale og sige tak
man får lov til at sætte et kryds hvert fjerde år og i øvrigt er der ingen der spørger om hvad man mener med noget som helst
man skal bare være cpr-nummer og kanonføde og stemmekvæg og strøgfyld og bare stille op i køen
og det højeste man nogensinde får for det er 8 dage på Mallorca
og pludselig bliver det bare for meget
for man kan ikke klare det mere
man får paranoiaanfald
man ved de vil komme og hente en i sorte regnfrakker en tidlig morgen
man ved tyskerne lurer med maskingeværer på naboens tag
når som helst venter man at bomberne kommer sejlende ind af brevsprækken
det hele kokser sammen for en
man ville løbe skrigende ned til bartenderen på det nærmeste natværtshus og fortælle ham alt om alle sine
sorger og bekymringer siden man var 12 år gammel
hvis det ikke var fordi man vidste at så ville det blive for meget for bartenderen
for somme tider bliver det bare for meget
somme tider bliver det bare for meget
og man synes at alle madvarer i køledisken bliver forgiftede
og man synes at der bliver oprustet hele tiden
der bliver flere og flere bomber og mere og mere vold
og politikerne taler og taler bare
og somme tider kan man bare ikke klare det mere
man synes at hele verden består af ensomme og alkoholikere og narkomaner og ødelagte og forfulgte
og pludselig kunne man gå amok i blind aggression og gribe en springkniv og gå amok med den første den
bedste midt på et gadehjørne
for somme tider bliver det bare for meget
så bliver det bare for meget
somme tider bliver det alt, alt, alt for meget
mand

(1977)