|
 Prædiken til 12. s.e. Trinitatis (I), Mark 7,31-37.
Søndag d. 26. august 2007. Broager 10.30
754 Se, nu stiger solen af havets skød - 448 Fyldt af glæde over livets under
- 674 Sov sødt, barnlille! // 160 Jeg tror det, min genløser! - 439,1 O du Guds
lam - 474 Jesus Krist, du gav mig livet - 12 Min sjæl, du Herren
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus
Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø
midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært
ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk
fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og
han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« - det betyder: »Luk
dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge,
blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen;
men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var
overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de
døve til at høre og de stumme til at tale.«
I kender nok historien om ”Ali Baba og de 40 røvere”? Det er et arabisk
eventyr fra ”Tusind og en nat”. Eventyret fortæller om den fattige brændehugger
Ali Baba, der en dag tilfældigvis finder en hule i skoven. Hulen er fyldt med
alverdens rigdomme.
Men før Ali Baba kan få fat i skatten, må han besejre 40 røvere. Ved nogle kloge
kvinders hjælp og med modig og snarrådig optræden lykkes det ham også. Og ikke
bare får han fat i skatten, han gør også stor lykke med den for sine venner og
familie, efter at han er vendt tilbage fra sit eventyr.
Noget, som man især husker fra det eventyr, er, at skatten ligger nede i en
klippehule, som er lukket tæt til. For at komme ind i klippehulen har Ali Baba
brug for en ”nøgle”, som åbner for adgang til hulen. Denne nøgle er ordet
”Sesam, sesam luk dig op!”
”Sesam, sesam luk dig op!” - med det ord kan Ali Baba åbne klippehulen, der
indeholder den kostbare skat.
”Sesam, sesam luk dig op!” - det ord kommer Ali Baba til at afsløre for sin
griske bror Casim. Og Casim kommer da også ned i hulen og samler grådigt skatte
sammen. Men han bliver så optaget af at rage til sig, at han helt glemmer, hvad
han skal sige, når han skal ud af hulen igen, og han bliver fanget af røverne og
slået ihjel…
Et ord er ligesom en nøgle. Det kan åbne og låse døre. Det kan vi andre også
erfare, i hvert fald i overført betydning. Hvis en siger noget pænt til mig som
”Jeg synes om dig” eller ”Det gjorde du godt”, så kan det virke som en nøgle:
Jeg kan åbne mig, jeg kan slappe af, jeg kan live op.
Og når en siger noget grimt til mig som ”Du er dum” eller ”Din idiot”, så virker
det også som en nøgle: Jeg bliver forknyt og lukker af.
Når en giver et godt råd, vejledning eller livsvisdom, så kan det blive en nøgle
til nye veje. Og sådanne gode nøgleord husker man på og lægger sig på sinde,
for de kan være nøgler til livet.
I evangeliet har vi hørt om, hvordan Jesus møder en døvstum, en mand, hvis ører
er lukkede. Menneskers stemmer, fuglesang, musik, ja selv støj, alt det kan
manden ikke høre. Og hans tunge er også bundet. Han kan ikke tale, han kan ikke
kommunikere normalt med andre mennesker, han kan ikke gøre sig forståelig. Han
er låst inde eller ude fra andre mennesker, og verden har han heller ikke helt
adgang til.
Så bringer hans venner ham til Jesus, fordi de håber, at han kan sprænge de
låste døre. Og det gør Jesus. Han gør det dog ikke ved brutalt at slå låsen i
stykker. At banke hul ind i ørene og tvinge munden åben. Nej, han stikker
forsigtigt fingrene i hans ører og spytter og berører hans tunge og siger
nænsomt: ”Effata! Luk dig op!” Og da åbner hans ører sig, og han kan tale.
En berøring og et ord låser mandens lukkede døre op, og han får den skat, det er
at kunne høre og tale. En ny verden opstår for ham. En berøring og et ord fører
til livet.
”Effata! Luk dig op!” Det ord blev også brugt her i kirken i gamle dage. Det var
i det gamle, danske dåbsritual, hvor præsten ligefrem tog noget af sit eget spyt
og rørte ved dåbsbarnets højre øre og sagde ”Effata, Luk dig op!”. Dernæst
rørte han ved næsten og venstre øre og sagde ”Du, djævel, fly!”
Det er det, vi kalder eksorcisme, en fordrivelse af det onde, så at barnet kan
tage imod alt det gode, som kommer fra Gud. Ved at blive døbt får mennesket en
ny mulighed for at åbne sig for Gud. I dag bruger vi ikke det ritual, men vi har
stadig eksorcismen, idet vi tegner barnet med korsets tegn for ansigt og bryst.
”Effata! Luk dig op!” Ikke kun til dåbsbarnet siger Jesus det ord, men også til
os voksne. Vær åben! Gå ikke i baglås. Opdag livet. Smag på det! Og giv selv
denne verden smag ved at krydre den med det, du har at bidrage med! Vær åben for
evangeliet, for det gode budskab, som Gud har til dig! Vær åben for hans ord som
en nøgle til livet og bær det videre!
”Sesam, sesam luk dig op!” var nøgleordet, som åbnede døren til skatten i
klippehulen for Ali Baba. Og det var en skat, som bragte ikke bare ham, men alle
dem, som han delte den med, hans familie og venner, lykke.
”Effata! Luk dig op!” var nøgleordet for Jesus, som er vores Ali Baba. Han, som
blev korsfæstet sammen med røvere og blev lagt i en klippehule for vore synders
skyld. Og han opstod tre dage efter. Han har nøglen til livet og til vore
hjerter. Når han taler til os, har han magt til at åbne det, der lukker os inde.
Og han kan lukke op for vores skatte.
”Effata! Luk dig op!” handler om åbningen af klippe-hulen og gravens mørke,
håbet om opstandelse og evigt liv. Men ”Effata! Luk dig op!” handler også om
døren til dagliglivet.
”Herren bevare din udgang og din indgang fra nu og til evig tid”. Sådan siges
til os i dåbsvelsignelsen. Det vil sige døren er åben. Døren er åben, nu når du
bliver båret eller går ud af kirken ud i livet ud i dagligdagen. Og døren er
åben, når du kommer ind i kirken igen for at høre Guds ord og velsignelse. Amen.
|
